Lad os klare bogføringen

Få mere tid til at passe din virksomhed ved at overlade bogføringen til os.

For at få mere tid til at drive din virksomhed, kan du overlade alt bogføring til os. Vi kan hurtigt tilpasse en af vore mange branchespecifikke kontoplaner til netop din virksomhed. Du indsender blot dine bilag til os, hvorefter vi udarbejder bogføringsbalancer, momsopgørelser, afregning af lønsumsafgift samt andre periodiske oversigter.

Normalt vil vi udarbejde balancer i forbindelse med momsopgørelsen, men hvis du ønsker en balance hver måned, selvom du f.eks. skal afregne moms på kvartalsbasis, kan det sagtens lade sig gøre.

En yderligere fordel ved at lade os stå for bogføringen, er den daglige backup af vores system, som sikrer dig, at dine bogføringsdata er intakte og sikret.

Har du det bedst med, at du selv opbevarer dine bilag og bogføringsdata, men du har ikke selv lyst, tid eller evne til at foretage den daglige bogføring, kan du få besøg af en af vores bogholdere. Du aftaler selv hvornår du vil have besøg og vores bogholder vil foretage opgaven på din hjemstedsadresse.

Få dit eget bogholderi

Med eget bogholderi kan du løbende følge virksomhedens økonomiske status.

Fordelen ved at have dit eget bogholderi er muligheden for at kunne følge virksomhedens økonomiske status dagligt. Dette skal sidestilles med ulempen, som er udgiften til investering og drift af virksomhedens bogholderi.

Der findes adskillige bogholderiprogrammer du kan anskaffe. Hvilket program der er bedst egnet til din virksomhed, afhænger til dels af hvilken branche du driver virksomhed indenfor. Da nogle bogholderiprogrammer er designet specielt til én branche, ville det være en fordel for dig, at søge kontakt med din brancheorganisation, for at høre om deres anbefalinger.

Vores bogholderi er kompatibelt med stort set alle øvrige bogholderiprogrammer, hvilket gør det muligt for dig at indsende dine data på CD-ROM eller e-mail, hvorefter vi kan gennemgå posteringerne i vores system.

Skulle det ske, at programmerne ikke kan udveksle data, møder vi i stedet op på på din virksomhedsadresse for at gennemgå posteringerne.

On-line bogføring

Få adgang til dit bogholderi overalt via Internettet.

Det er muligt at foretage den daglige bogføring via Internettet. Fordelen ved dette er, at du kan få adgang til dine data selvom du befinder dig langt væk fra dit hjemsted. Samtidigt kan vi, som din revisor, også få adgang til dit bogholderi og assistere dig. Du behøver ikke at investere i dit eget bogholderi, men skal til gengæld betale et månedligt gebyr, som afhænger at dit bogholderi's kompleksitet.

Kvist & Jensen A/S tilbyder ikke selv on-line bogføring, men vi arbejder sammen med firmaer som gør. I højre side finder du henvisninger til de firmaer som vi arbejder sammen med. Du skal selv tage kontakt med et af disse firmaer og indgå en aftale.

Når du har indgået en aftale og sørget for at vi også får adgang til dit bogholderi, kan vi assistere dig med at komme igang med at oprette kontoplan, kunder, leverandører m.m., samt sætte dig ind i hvordan systemet anvendes.

Links til firmaer som tilbyder online bogføring.

www.e-conomic.dk
www.inventio.it