Selvangivelse for selskaber (30.04.2011)

Dato31-10-2011
ArrangørSkat
Beskrivelse

Aktie- og anpartsselskaber samt andre juridiske personer skal indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Hvis indkomståret udløber i perioden 01.02 til 31.03, skal selvangivelsen indsendes senest 01.08. samme år.

Hvis særlige forhold taler for det, kan skatteministeren give henstand med selvangivelsesfristen. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag (med morgenposten mandag / afleveret inden kontoret åbner mandag).

REGNSKABSOPLYSNINGER
Selvstændigt erhvervsdrivende

Erhvervsdrivende med omsætning under 25 mio. kr. skal ikke indsende et skatteregnskab sammen med selvangivelsen. Selvangivelsen er udvidet med regnskabsoplysninger for de fleste virksomheder med omsætning over 300.000 kr. Alle virksomheder skal dog besvare oplysning om revisorbistand.

Selskaber
Selskaberne behøver ikke at vedlægge årsrapporten, hvis den er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kravet om skatteregnskab sammen med selvangivelsen er bortfaldet for de fleste selskaber med omsætning på under 100 mio. kr. Selskaber med omsætning mellem 500.000 kr. og 100 mio. kr. skal indgive supplerende regnskabsoplysninger.

[Previous Month] [Next Month]
ma ti on to fr
39 27 28 29 30 01 02 03
40 04 05 06 07 08 09 10
41 11 12 13 14 15 16 17
42 18 19 20 21 22 23 24
43 25 26 27 28 29 30 31