A-skat, AM-bidrag lønmodtager (august)
| Dato | 12-09-2011 |
| Arrangør | Skat |
| Beskrivelse | Ved udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, beregne og trække A-skat. Indtægtsarterne fremgår af Kildeskattelovens §43 samt dertil hørende bekendtgørelse nr. 419 af 21.05.2008. Udgangspunkt for beregning af A-skatten er brutto A-indkomst uden fradrag. Bliver skattekortoplysningerne ikke afgivet elektronisk skal der indeholdes 55%. AM-bidraget udgør 8% af bidragsgrundlaget. A-skat og AM-bidrag forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og den skal betales senest samtidigt med angivelsesfristens udløb. Angivelsesfristen for A-skat og AM-bidrag er den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag / indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmeste følgende hverdag som rettidig. |
